Radio ESCO FM på Ny Holte skole

På Ny Holte Skole har 6.x sendt radio til hele skolen.

Eleverne har lavet radiospots med fokus på ESCO temaerne el, vand og varme – Formålet har været at minde resten af skolen om, at de skulle spare på energien.


Alle elever i klassen har en bestemt dag, hvor de 2 og 2 skal gå op til receptionen, gribe mikrofonen og fremlægge deres radiospot

6.x og deres Naturfagslærer Bjarke Lundholm har lavet et stort forarbejde, hvor de har diskuteret, hvordan de bedst kunne kommunikere deres vigtige budskaber til hele skolen. Det har været afgørende, at budskaberne kom ud på en god og konstruktiv måde.

Bjarke Lundholm forklarer, at valget faldt på radiospots sendt via skolens interkom anlæg.” Fordi vi kom frem til, at radio som medie ville give eleverne mulighed for at skabe debat og ”i tale sætte” problematikkerne omkring det at spare på el, vand og varme.”

Den grundlæggende viden omkring energiforbruget og ideer til spare-rådene har eleverne dels fra den ”normale” undervisning i Natur & Teknik og ikke mindst fra 3 ESCO dage som skolen afholdt tidligere på året.

Det har været en sjov og anderledes opgave for eleverne at lave Radio ESCO FM. ”Jeg oplevede, at eleverne blev skarpe og følte sig meget vigtige, eftersom deres budskaber skulle fortælles i den bedste ”sendetid”, hvor alle lærere, elever og det øvrige personale på skolen, lyttede med.” fortæller Bjarke Lundholm

Du kan læse mere om elevernes arbejde – og se nogle af deres radiospots Inspirationsmaterialet

Arbejdsgruppe

Niels Damm
Kontaktperson
Afdelingsleder  
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Jørgen Stenersen Hansen
Teknisk serviceleder
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sune Rasmussen
SFO leder
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.