Nyhedsbrev september 2014 

I dette nyhedsbrev bydes du velkommen til endnu et ESCO skoleår, hvor en ny projektgruppe sætter flere friske initiativer i gang.

Du kan læse om et nyt fokus, der inddrager elementer fra folkeskolereformen i ESCO, og så kan du overveje, om du er den helt rette kandidat til et nyt udviklingsprojekt.
Mød teknisk serviceleder Claus Jensen fra Toftevangskolen, og læs om 21 elever fra Trørødskolen som tager ESCO med på studietur til Japan.




Ny ESCO projektgruppe med spændende planer



Projektgruppen byder velkommen til skoleåret 2014/15 med en helt frisk holdopstilling. 
Anette Schjødt Thorsen er ny projektleder for ESCO adfærd, sammen med hende består projektgruppen af Michael Edsberg fra NCC, projektleder for ESCO teknik Heine Knudsen og projektmedarbejder Helle Milton Carlslund, som netop er vendt tilbage fra barsel.

Projektgruppen ønsker, at ESCO skal være et redskab, som kan bruges til at sikre en varieret skoledag for eleverne.

Læs, hvordan folkeskolereformen inddrages i ESCO projektet


Flot ferielukning på alle skoler



Skolernes sommerlukning har været meget effektiv i år. 

Det tekniske service-personale har gjort et rigtig flot stykke arbejde for at lukke helt ned for energiforbruget. 

 

 


Vi søger kandidater til nyt udviklingsprojekt


Projektgruppen arbejder på et større udviklingsprojekt som kombinerer bæredygtighed, oplevelseskommunikation og fleksibiliteten i de forskellige digitale platforme vi har til rådighed.
I den forbindelse inviterer vi 4 lærere/pædagoger, som er tæt på undervisningspraksis, til at indgå i en særlig udviklingsgruppe. Skolernes arbejdsgrupper kan indstille kandidater med en relevant profil. – Læs mere her. 

Husk deadline 7. oktober

 


Energirigtig opstart på varmeåret


Det tekniske service-personale er blevet opfordret til at vente med at starte varmen så længe som muligt. Gerne med opstart fra 1. oktober.

Opfordringen er selvfølgelig under forudsætning af, at der stadig er et behageligt indeklima på skolerne. En stille og rolig opstart af varmeåret vil sikre, at de besparelser vi allerede har opnået ikke sættes over styr de første kolde måneder.

 Alle skolens brugere opfordres derfor til at medbringe en ekstra trøje i den kommende tid. 

 


Portrætserie


Vi er nået til det sjette portræt i serien om skolernes tekniske service-ledere (TSL). 

Denne måned er vi på besøg hos Claus Jensen på Toftevangskolen, som har arbejdet med energioptimering i 25 år.


Læs hele portrættet




Inspiration til ESCO undervisning


Husk, savner du inspiration til et konkret projekt så kig i inspirationsmaterialet, hvor der ligger mange konkrete projekter, eller bliv inspireret af ESCO historierne.

Tjek, fx de konktete undervisningsforløb i Omega-systemet som er lige til at gå i gang med.

  • Claus Didriksen fra Vangeboskolen har lavet et forløb til udskolingen

 


Handleplaner



Vi har nu modtaget handleplaner fra næsten alle skoler, tak for det.

Vi glæder os til at nærlæse jeres planer. 

Alle handleplanerne er samlet her  til inspiration.

 



Studietur til Tokyo


Trørødskolen sender 21 elever fra 8. og 9. klasse til Japan på skolerejse i efterårsferien. Eleverne skal besøge byerne Nagano og Tokyo, og her vil de undersøge begrebet bæredygtighed, energiforbrug og miljøbevidst adfærd blandt japanerne.

Eleverne vil dele deres oplevelser med resten af skolerne i Rudersdal kommune, når de kommer hjem.

Rigtig god tur til hele gruppen.

Vi glæder os til at høre fra jer:)