I denne juleudgave af nyhedsbrevet ønsker vi tillykke til vinderne af ESCO julekonkurrencerne og siger god jul og tak for et godt samarbejde i det forgangne år.







Vinder af iPad mini

Fredag den 20. december fik Selma Stahl Rasmussen Otte fra 4B på Bistrupskolen en tidlig julegave. Hun blev nemlig den glade vinder af en iPad mini, som hun vandt i ESCOs julekonkurrence ”Tegn dit bedste spareråd”.

Selma skal fejre jul med sin familie fra Jylland og glæder sig til at vise sin mormor den nye iPad mini.

Stort tillykke til Selma, og samtidig mange tak for alle de indsendte tegninger.





Vindere af biograftur for hele klassen


I ESCO julekonkurrencen om en biograftur for hele klassen blev 3B på Dronninggårdskolen de heldige vindere. De har gennem december måned svaret på quizspørgsmålene på infoskærmen, og svaret rigtigt på dem alle.

Godt gået og god fornøjelse med biografturen.






Indskolingen slukker alt lyset på Sjælsø


Onsdag den 18. december var en særlig dag for indskolingen på Sjælsøskolen, for her startede elever og lærere morgenen med undervisning i stearinlysets skær. For at bringe fokus på ESCO og energibesparelser slukkede hele indskolingen for alt elektrisk lys, og tændte i stedet stearinlys og snakkede om, hvordan man kan spare på strømmen.

”Det var meget stemningsfuldt” fortæller afdelingsleder Kristine Pico Ørsted ”Lærerne læste historier med tændte stearinlys, eleverne tegnede og der blev talt om energiforbrug og -besparelser”

 


I legeland for ESCO-præmien


 2A og 2B fra Nærum Skole og deres lærer, Mette Brandt skal i starten af januar til ”børnefødselsdag” i legeland med masser af god mad, guf, og leg.

Det skal de fordi de i november måned vandt 25.000 kr. i ESCO-konkurrencen. Heraf går 5.000 direkte til klassen, mens resten af pengene skal bruges på ESCO-aktiviteter.

 




God jul og godt nytår


ESCO-gruppen ønsker jer alle en god jul og et godt nytår. Vi glæder os til et spændende ESCO-år 2014 og til et fortsat godt samarbejde.

Se vores funky juledans her!!