Det var en glad og stolt borgmester Erik Fabrin, der mandag den 11. juni kunne kåre de to vinderklasser i logo og slogan konkurrencen. Konkurrencen har kørt siden starten af marts og dommerkomiteen skulle vælge imellem 180 forslag.

Se billederne fra præmieoverrækkelsen her

I kategorien 0.-5. klasse vandt 4.a fra Vedbæk skole

Udover at vinde delkategorien har 4.a også skabt det logo som fremover bliver det officielle logo for hele ESCO projektet.

Dommerkomiteen har valgt dette logo fordi:

- Der er kreeret et logo, som indeholder de tre centrale ESCO elementer El, Vand og Varme.

- Logoet er sammensat på en original måde

- Farvesammensætningen har en høj signal- og symbolværdi. Den blå farve i dråben leder tankerne hen til naturelementerne hav, himmel og vind.


I kategorien 6. - 10. klasse vandt 7.b fra Vangeboskolen 


Dette logo bliver desværre ikke det fremtidige ESCO logo, men dommerkomiteen vurderer alligevel, at der er tale om en meget værdig vinder - fordi:

- Logoet er gennemarbejdet.

- Logoet inddrager symbolerne sol og vind i et kraftfuldt og enkelt billedsprog. 

- Logoet er med sin pære der lyser et fint symbol på den gode idé, der ligger i hele ESCO projektet. 

- Det er en flot detalje, at pæren er personificeret, (har fået arme og ben). Det illustrerer tanken bag ESCO adfærd, nemlig at energibesparelser kan opnås, hvis børn og voksne på skolerne handler energivenligt.

- I det hele taget har denne vinder tænkt ud af boksen og tænkt stort.


Store pengepræmier
NCC direktør Martin Manthorpe, kunne overrække to gange 5.000 kroner til vinderklasserne. Eleverne og deres lærer bestemmer selv, hvad denne præmie skal bruges til. Samtidig modtog vinderskolerne – Vedbæk og Vangebo - to gange 12.500 kr. som kan bruges til glæde for hele skolen. 



Dommerkomiteen

Lise Rasted
Grafisk designer


Niels Bo Bojesen
Tegner


Michael Edsberg
Entreprisechef NCC


Rikke Lund Dragsted
ESCO projektgruppen


Jesper Wass Hansen
adm. chef
Skole og Familie